søndag den 26. januar 2014

Wikipedias definition af en blog:

"En blog (eller weblog) er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (indlæg eller poster) med den nyeste øverst. Der er ofte mulighed for, at læserne kan kommentere de enkelte indlæg. Indholdet kan variere fra det personligt dagbogsagtige til det politisk debatterende eller tematiske. En blog er ofte knyttet til en person, men kan også deles af en større gruppe. Den, der skriver/redigerer en blog, kaldes en blogger."

Den gode blog er kendetegnet ved at være levende og fængende og have noget på hjerte. Man altså undgå at være indforstået og/eller uengageret. Bloggen skal give sine læsere lyst til at læse videre...

I vores sammenhæng er der flg. rammer om bloggen
- I skal lave den på skift, én om ugen (se listen nedenfor). Vi indleder hver torsdagstime med en ca. 5 minutter lang fælles blogseance, hvor vi læser/hører bloggen og giver spontan feedback på den
- I skal skrive om et eller andet fra ugens forløb - en samling, noget fra en time, et optrin i kantinen, hvad som helst. Det er et krav, at jeres tekst lever op til de krav, der står ud for jeres navn i listen nedenfor
- Teksten skal kunne læses højt på 1/2-1 minut - I behøver altså ikke bruge uanede mængder af tid på at skrive blogindlægget
- I må godt nævne lærere og elever ved navn, men altid i en respektfuld og anstændig tone

I skal på skift bidrage til denne blogside - i denne rækkefølge